Erfa-gruppe for kirkemusikere
Kirkemusik og kollegafællesskab
Køge Provsti har nedsat en række erfa-grupper. Her mødes kirkernes mange medarbejdergrupper på tværs af sognegrænser i et større kollegafællesskab. Organist Lars Carstens er tovholder for erfa-gruppen kirkemusikere.
Erfagruppen for kirkemusikere består af alle der arbejder med musik i kirkerne i Køge Provsti. Det er både organister, kirkesangere og kirkemusikere, der på den ene eller anden måde leverer musik til kirken. I alt mødes en snes mennesker et par gange om året.
Hvad er formen, når I mødes?
Lars Carstens: ”Det har lidt været kunsten at finde både form og indhold i møderne. Er det med dagsorden? Eller møder vi bare op? Og er det med spisning eller hvordan? Men faktisk fra dag et blev det til møder med dagsorden og spisning. Så vi mødes kl. 10, og så spiser vi frokost ved 12-tiden. Det sted vi nu er giver frokosten, og forhåbentlig når vi med tiden rundt til alle kirker.”
Kan du nævne en konkret ting I har drøftet?
Lars Carstens: ”Vi snakker jo om ting, som er aktuelle og af fælles interesse. Men allerede på første møde fik vi talt os frem til, at det kunne være en ide at få et overblik over, hvordan man lønner vikarer. Det er nemlig ret forskelligt. Vi har nu foreslået menighedsrådene, at taksterne for vikarsatserne bliver det samme, og det bliver det spændende at se, hvad menighedsrådene siger til det. Det var én konkret ting.”
Giver det også mening at drøfte musik med hinanden?
Lars Carstens: ”Ja, der er jo meget andet end administration i vores hverdag. Der skulle jo også gerne være noget kunst” Derfor er det fx spændende at udveksle gode ideer til lejlighedsmusik med hinanden. Har man nogle gode ideer udover det standartmæssige til en solo til en begravelse eller en festlig bryllupsmarch eller andet.”
Hvad betyder det at være i en erfa-gruppe, så man pludselig har 20 kollegaer?
Lars Carstens: ”Det er spændende at få en snak i gang med ligesindede, og det er næsten ligegyldigt, om det er om det faglige eller om noget andet. De fleste kollegaer har man hørt om, og så er det jo sjovt at få sat ansigt på. For mit eget vedkommende har det også haft den glædelige effekt, at der kommet et samarbejde i stand på vikarbasis, og jeg har været ude og vikariere adskillige gange for kollegaer i provstiet. Jeg synes at det er mægtig sjovt at komme rundt at se de andre kirker og prøve de andre instrumenter.”
Faktaboks
Køge Provsti har nedsat fem erfa-grupper blandt medarbejdergrupperne i kirken: Kirkemusikere, kirkegårdsmedarbejdere, kirketjenere og gravere med kirketjenerfunktion, kordegne samt kirke- kulturmedarbejdere.
Ideen med erfa-grupperne er bl.a. at styrke arbejdsmiljøet og arbejdsglæden ved øget kollegafællesskab på tværs af sognene. Alle grupper har en repræsentant fra provstiudvalget og vælger selv form og indhold på møderne.
Provstiet har tilsvarende erfa-grupper målrettet menighedsrådsmedlemmer for valgte kasserere, kontaktpersoner, kirkeværger og menighedsplejer.