Fælles indkøb af Personalekonsulentordning
Vedtægt for samarbejde om fælles indkøb af tilbuddet: "Personalekonsulentordning: Samarbejde om professionalisering af ledelsesopgaven", jf. Menighedsrådslovens§§ 42a og 43a.
1 Aftalens parter og grundlag
1.1 Samarbejdsaftalen indgås mellem menighedsrådene i Køge og Greve-Solrød Provstier.
Samarbejdet har provstierne som ramme.
1.2 Aftalen er indgået i henhold til § 42a og 43a i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd.
2 Formål
2.1 Formålet med samarbejdet er at styrke menighedsrådene i ledelsesopgaven.
3 Samarbejdets Indhold
3.1 Dette samarbejde omfatter indkøb af tilbud om en personalekonsulentordning, jf. vedhæftede bilag: "Tilbud, Personalekonsulentordning: Samarbejde om professionalisering af ledelsesopgaven inkl. tillæg" af 8/6 2016.
4 Forretningsgang og økonomi
4.1 Køge Provstiudvalg og Greve-Solrød Provstiudvalg fastsætter budgetrammer på provstiudvalgskassernes (PUK) budgetter til afholdelse af udgifterne i forbindelse med samarbejdet.
4.2 Der er nedsat en følgegruppe, hvor hvert provsti kan udpege op til fire medlemmer.
Udpegningen af medlemmer konfirmeres på samrådet.
5 Tilsyn
5.1 Roskilde Stiftsøvrighed fører tilsyn med de økonomiske forhold i forbindelse med revisionen af provstiudvalgskassen.
6 Optagelse i samarbejdet
6.1 Øvrige menighedsråd i provstierne kan optages i samarbejdet, såfremt de ønsker det.
6.2 Ved menighedsråds optagelse i samarbejdet udarbejdes et tillæg til vedtægten.
7 Uenighed om fortolkning af vedtægten
7.1 Eventuelle uoverensstemmelser opstået mellem menighedsrådene om vilkårene for dette samarbejde søges først løst i samarbejde mellem menighedsrådene. Uenigheder kan indbringes for biskoppen.
8 Opløsning af samarbejdet
8.1 Samarbejdet kan bringes til ophør ved kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer på et budgetsamråd i provstiet i henhold til Lov om folkekirkens økonomi, LBK nr. 331 af 29/3 2014.
9 Ikrafttræden og offentliggørelse
9.1 Denne samarbejdsaftale træder i kraft den 1. september 2016.
9.2 Vedtægten er tilgængelig på Roskilde Stifts hjemmeside www.roskildestift.dk. Vedtægten kan rekvireres fra henholdsvis Køge og Greve-Solrød Provstier.
Menighedsrådene i Køge Provsti
Bjæverskov Sogns Menighedsråd:
Boholte Sogns Menighedsråd:
Borup-Kimmerslev-Nr. Dalby Sognes Menighedsråd:
Ejby Sogns Menighedsråd:
Gørslev-Vollerslev Sognes Menighedsråd:
Herfølge Sogns Menighedsråd:
Højelse Sogns Menighedsråd:
Køge Sogns Menighedsråd:
Lellinge Sogns Menighedsråd:
Lidemark Sogns Menighedsråd:
Sædder Sogns Menighedsråd:
Ølsemagle Sogns Menighedsråd:
Menighedsrådene i Greve-Solrød Provsti
Greve Sogns Menighedsråd:
Havdrup Sogns Menighedsråd:
Jersie-K. Skensved Sognes Menighedsråd:
Hundige-Kildebrønde Sognes Menighedsråd: Greve Sogns menighedsråd:
Karlslunde Sogns Menighedsråd:
Karlslunde Strandsogns Menighedsråd:
Karlstrup Sogns Menighedsråd:
Mosede Sogns Menighedsråd:
Tune Sogns Menighedsråd:
Solrød Sogns Menighedsråd: